Spor Festival, 9.-11. maj, Aarhus

Anne Marqvardsen, kunstnerisk leder

Man skal tage til Spor hvis man vil holde sig opdateret med de allernyeste tendenser og strøminger inden for ny kompositionsmusik, musikdramatik og lydkunst. På Spor kan man få et billede af, hvad der sker lige nu, og hvad kommer til at ske i løbet af de næste par år.

Vi prøver at vise den sprudlende scene, som i dag er sammensat af mange forskellige udtryk, genrer og kunstnere. I år præsenterer vi kunstnere, der arbejder innovativt med performance og lyd. Det kunne være en yngre komponist som Marcela Lucatelli, som vi præsenterer med to forskellige værker: ‘Impossible Penetrations’ med det engelske ensemble Bastard Assignments - og så en helt ny solo-performance. Hun er et godt eksempel på en komponist, som virkelig afprøver nye ting i forhold til sit eget virke som både komponist og performer.

Jeg synes, at hvert år er en ret fantastisk rejse ind i nye kunstneres universer. Nye måder at tænke lyd og performativitet. Det er opløftende at opleve, hvordan scenen udvikler sig mere og mere eksplosivt.

No Tomorrow er en ballet for seks dansere og seks guitarer. Det er en refleksion over danserens skønhed, indre styrke og kunst. Forestillingen åbner årets Spor Festival

Noget af det, som Spor har været bannerfører for, har været at vise, at scenen er så mangfoldig. Vi har sat barren højt fra begyndelsen, synes jeg. Koncertværker kan sagtens stå sammen med musikdramatik og overfor lydkunst. I år har vi også dans på programmet.

Vi har været med til at understøtte, hvordan scenen har udviklet sig over de senere år. Fra at have snævert fokus til at rumme mange forskellige udtryk.

Jeg glæder mig meget til at opleve åbningsforestillingen ‘No Tomorrow’ på Bora Bora. Den er en unik sammensmeltning af lyd og bevægelse. Lyd bliver til mere end bare lyd, når der står et hold dansere, der har lært at synge og spille guitar, og agerer som akustiske lydbærere - samtidig med, at de også danser. Det, regner jeg med, bliver virkelig magisk.

Click Festival, 18.-19. maj, Helsingør

Georg Rasmussen, kunstnerisk leder

Click Festival finder sted på Kulturværftet i Helsingør.

Selvom der findes andre festivaler, der har både kunst, talks, performance og musik på programmet, synes jeg, at Click på sin egen måde har noget særskilt. Hvor eksempelvis Ars Electronica og Berlin Transmediale er spredt over hele byer, er vi mere komprimeret. 

Her oplever man nuancerne i festivalens eget tempo. Først på dagen er der især kunst og performance på programmet, og som aftenen skrider frem, er der også mulighed for at opleve en god fest, der løber helt til den lyse morgen. Hænger man i, er der et mere roligt program dagen efter, hvor vi præsenterer talks med rod i videnskab, filosofi og kunst. Man bliver beriget mentalt samtidig med, at man kan have det sjovt.

Hvert år har festivalen et tema, og i år handler det om nekropolitik - altså, hvem må leve, og hvem må dø. Der har altid været en form for aktivistisk element i programlægningen, hvor man undersøger, hvad kunsten kan i forhold til nutidige problematikker. Det er helt essentielt for festivalen, at vi ikke forsøger at kende sandheden på forhånd. Vi er ligeså interesseret i det, der er på plakaten, som alle andre.

Til at begynde med var festivalen meget centreret om musikken. Den er der stadig - men nu er den også udvidet til performances, kunst og talks. 

Vi har et stort fokus på komponisten Julius Eastman i år. Komponisten Jace Clayton fortolker hans værker, det britiske ensemble Apartment House opfører ‘Femenine’, ligesom den svenske vokalist Sofia Jernberg opfører flere af hans vokalværker. Det ser jeg virkelig frem til.

Den argentiske komponist og lydkunstner Beatriz Ferreyra gæster årets Click Festival.

Den argentinske lydkunstner og komponist Beatriz Ferreyra på 82, som er på programmet i år, er også virkelig interessant. Hun har måske været lidt i glemmebogen, så hende er jeg glad for at præsentere. På kunstsiden er jeg også stolt af, at vi har mexicanske Teresa Margolles, Mohau Modisakeng og amerikanske Coco Fusco med, for de lægger sig tæt op ad årets tema. De er lidt et scoop, synes jeg selv.

Noget af styrken i festivalen er de mange forskellige udtryk. Filosoffen Achille Mbembe fra Cameroun er ham, der har indførte begrebet “nekropolitik”. Han er en af de helt store stemmer og er også med på Clicks talk-program i år sammen med navne som Paul B. Preciado og Rosi Braidotti. 

Vi mener programmet har enormt meget at byde på og er vildt glade for hvordan det er endt, men det er en svær tematik at balancere i, så nu er vi spændte på at se hvad publikum syntes om tiltaget. 

www.clickfestival.dk

Klang Festival, 30. maj-10.juni, København

Christian Winther Christensen, festivalleder

Klang er Danmark største festival for ny musik og løber over 12 dage med 50-60 arrangementer. Her kan man opleve både dansk og international musik. Festivalen fungerer også som samlingspunkt for den danske ny-musik-scene, hvor man mødes omkring de mange koncerter og hvor publikum, komponister, musikere og koncertarrangøre møder hinanden. Og så foregår den i godt vejr i København i den tidlige sommer.

Vi har 10 års jubilæum, så vi har en stor jubilæumskoncert den 4. juni i ved Den Sorte Diamant. Der kommer et gammelt sejlskib forbi og lægger til ved havnekajen langs Diamanten. Her vil der være koncerter med Den Kongelige Livgardes Musikkorps og James Black, og så har vi også et stort arrangement, hvor vi smækker Athelas Sinfonietta og Esbjerg Ensemble sammen, så det bliver et orkester på små 30 musikere.

I år har vi også år fokus på mellemøstlig kompositionsmusik. Her kan man opleve musik fra Egypten, Syrien og Iran på spillestedet Alice på Nørrebro.

Alle festivaler er jo i en eller anden forstand unikke, og det, der gør Klang særlig i Danmark, er, at vi har så meget partiturmusik og så mange uropførelser. Andre har også fokus på lydkunst, vi har mere rod i nodemusikken. Vi har lidt flere lighedstegn med tyske festivaler som eksempelvis Donaueschingen, Eclat og Ultraschall. Måske fordi festivalen er opstået omkring Athelas Sinfonietta.

Den Kongelige Livgardes Musikkorps spiller til Klang Festivals jubilæumskoncert den 4. juni, hvor der er også er koncerter med James Black, Athelas Sinfonietta og Esbjerg Ensemble.

Jeg har været med i seks-syv år, og ligesom andre festivaler forsøger man at finde ud af, hvem man er. Til at begynde med lykkedes det Anders Beyer (første festivalleder, red.) at samle den danske scene omkring ‘Athelas New Music Festival’ med Athelas Sinfonietta som flagskib. Da Rune Glerup og jeg kom til i 2013, forsøgte vi at lave en mere nichepræget festival for ny musik ,som var mere kurateret efter vores egen smag. For tiden er det nok en mellemting mellem de to tendenser.

Klang er i dag en meget bred festival. Den giver et godt overblik over, hvad der sker indenfor partiturmusik. Vi har mange uropførelser, og de fungerer jo godt som et øjebliksbillede.

Jeg glæder mig meget til jubilæumskoncerten den 4. juni. Et andet højdepunkt er Kaj Aune, der er tilbage med sit første værk efter en meget lang pause. Han har været helt væk fra scenen, så selvfølgelig er det spændende. Det kan gå alle retninger, for ofte ved man ikke, hvad det bedste bliver, fordi men ikke kan forudsige resultatet af en uropførelse.

www.klang.dk