G((o))ng Tomorrow festival

G((o))ng Tomorrow festival

  • tor 12/10 2017
    John Zorn er en musikalsk legende, hvis populære værk Book of Angels er blevet indspillet af vidt forskellige store musikalske personligheder. På årets G((o))ng Tomorrow festival i København kan du opleve Leonard: Book of Angels volume 30 - en helt ny og kritikerrost udgave af Zorns musik opført af stjernebratschist Garth Knox og Saltorello Trio. Samme aften går Mike Sheridan på scenen med sit helt nye soloprojekt. Det sker på Jazzhouse den 11. november.
  • ons 4/10 2017
    Den japanske undergrunds store ikon Keiji Haino søger frivillige performere til den europæiske premiere på ’Miracle’. Værket er Haino’s spektakulære svar på den verdenskendte komponist John Cages 4’33, hvor 88 performere skal forsøge at ramme een tangent med een finder på samme tidspunkt. Og du kan være med! Det er den 4. november på Statens Museum for Kunst under G((o))ng Tomorrow Festival.
  • tir 3/10 2017
    Otte unge danske musiktalenter har fået tildelt økonomisk hjælp til et internationalt gennembrud fra Statens Kunstfonds pulje ’Den Unge Elite’. Det eksperimenterende musikfelt er stærkt repræsenteret med bl.a. Ying-Hsueh Chen, We Like We, Jeppe Zeeberg og Frederik Rolin - de førstnævnte navne kan opleves på dette års G(o))ng Tomorrow Festival til november.
  • tir 12/9 2017
    Glyptoteket og G((o))ng Tomorrow Festival slår den 14. september dørene op for sæsonens første Slow. Cellist, sanger og komponist Cæcilie Trier (CTM) er inviteret til at sammensætte musikprogrammet, og hun kan ikke forestille sig et bedre sted at præsentere torsdagens koncerter.
  • tir 6/6 2017
    SNYK - genreorganisationen for ny, eksperimenterende musik og lydkunst - søger en festivalpraktikant og en kommunikationspraktikant, som har lyst til at blive en del af SNYKs sekretariat og den pulserende festival G((o))ng Tomorrow i efteråret 2017. Som praktikant indgår du som en vigtig medspiller i enten produktionen og afviklingen af festivalen eller i presse- og kommunikationsarbejdet. Deadline den 19. juni.
  • tir 14/3 2017
    Koncert-eksperimenter, publikumsinddragende triangel-messe, et unikt lydportræt af en usynlig by og en satirisk operafilm om Operaen. Dette års CPH:DOX favner bredt og starter i dag med et ambitiøst fokus på musik i form af performances, koncerter og musikfilm. SNYK guider dig til et udvalg indenfor den eksperimenterende musik og lydkunst.