Nye Lyde i gymnasiet

Nye Lyde i Gymnasiet er SNYKs undervisningsmateriale på nettet til gymnasielærere om ny musik.

Undervisningsmaterialet er skabt for at gøre det interessant og overskueligt at undervise i ny musik. Sitet henvender sig til gymnasieskolen og kan bruges på A, B og C-niveau – også af lærere, der ikke har undervist i ny musik tidligere. Hvert emne er skrevet med henblik på tilrettelæggelsen af en eller to dobbeltlektioner, og materialet vil også kunne bruges i forløb med udgangspunkt i ældre klassisk musik, avantgarde, ambient eller populærmusik.

Nye lyde i gymnasiet inddrager yngre som ældre nulevende komponister og belyser ny musik med mange forskellige indgangsvinkler. Sitet indeholder indtil videre 9 kapitler, hver med fokus på én komponist, samt en analyse af et til to værker af denne. Til alle værkgennemgange ligger lyd og nodeeksempler online og frit tilgængelige, der er forslag til undervisningsopgaver, links og litteraturlister, samt forklaringer på de begreber og –ismer, der bruges i teksterne.

Gå til Nye Lyde i Gymnasiet

 

Nøgleord