Nyhed

  • tor 15/6 2017
    En ny udstilling med titlen 'De to huse' på Kunsthal 44 Møen præsenterer samarbejdet mellem de to kunstnere Bjørn Nørgaard og Henning Christiansen med fokus på deres aktioner, performances og lyd.
  • ons 14/6 2017
    Cycle Music and Art Festival, som finder sted i Island til efteråret, har offentliggjort et Open Call for idéer og værker indenfor samtidsmusik, visuel kunst og performance. Fokus er identitet og nationalisme med Grønland, Island og Færøernes relation til Danmark som omdrejningspunkt. Deadline er den 20 juni.
  • ons 7/6 2017
    Glæd dig til en intens, rumlig lydoplevelse, når komponist Cristian Vogels nyfortolkning af den hjerteskærende kærlighedshistorie om Agnete og Havmanden får Verdenspremiere den kommende uge. The ballad of Agnete and the Merman spiller tre gange i juni på Godsbanen i Aarhus.
  • tir 6/6 2017
    SNYK - genreorganisationen for ny, eksperimenterende musik og lydkunst - søger en praktikant fra 1. september, som har lyst til at blive en del af vores pulserende festival G((o))ng Tomorrow i efteråret 2017. Som praktikant indgår du som en vigtig medspiller i produktionen og afviklingen af årets festival. 
  • ons 31/5 2017
    Det er ikke kun i Danmark, at elektronmusik-pionéren Else Marie Pades værker har fået en renæssance. I samarbejde med SNYK præsenterer koncertserien Kammer Klang hendes virke over to aftener på det eksperimenterende spillested Cafe Oto den 5. og 6. juni.
  • tir 30/5 2017
    Lydens by fyldes med lydkunst, når Struer Tracks åbner for første gang fredag den 2. juni! Oplev lydinstallationer og performances i gaderne. Kom til eksperimenterende koncerter og sæt lyden til debat. Eller støj så meget, du overhovedet kan sammen med andre på Struer rådhusplads.
  • man 22/5 2017
    Når Struer Tracks - Danmarks nye festival for lydkunst i det offentlige rum - starter i Lydens By, bliver det med et brag, der kan høres langt væk! Festivalen vil fra den 2. til den 18. juni få Struer til at summe af lyd med udstilling, koncerter, audiowalks, performances og workshops på programmet. Værkerne er visionære og samtidig med en stærk lokal forankring i lyde, tanker og fortællinger fra Struer. 
  • tir 16/5 2017
    Når progressive CLICK Festival åbner på lørdag den 20. maj, er der blandt andet nye koncertformater, udfordrende performances og queer på programmet. Festivalen har ’Quirky Ecologies’ som tema, og den eksperimenterende musik bliver akkompagneret af et dybdegående talk-program, der stiller skarpt på modsætninger mellem mennesker, natur og teknologi.
  • man 15/5 2017
    Den 20. maj overtager Operatic Mass Actions Aarhus’ byrum, og publikum kan på tætteste hold opleve 20 danske og udenlandske kunstnere opføre en række eksperimenterende mini-operaer, som hver og én sigter efter at udforske og gentænke operagenren, som vi kender den.
  • tor 11/5 2017
    Når Opposite2017 åbner i Tokyo i aften er ambitionen at få japanernes øjne op for ny, eksperimenterende jazz, avantgardemusik og lydkunst fra Danmark. En af de største musikudvekslinger nogensinde mellem Japan og Danmark skydes igang med en fest, hvor Selvhenter og Jeppe Zeeberg giver koncert.
  • man 8/5 2017
    I dag åbner SPOR festivalen med en 7 dage lang real-life performance af lydkunstneren Jagoda Szmytka. Under temaet EPIPHANY vil SPOR ruske op i vores kedelige hverdagsliv. Det gør festivalen med horisontudvidende koncerter, lydeksperimenter, performances og installationer af høj kvalitet fra både ind- og udland fra 8. - 14. maj. Selve koncertprogrammet åbner torsdag eftermiddag.
  • tor 4/5 2017
    Komponisterne Mette Nielsen og Allan Gravgaard Madsen har markeret sig indenfor både den danske og udenlandske musikscene for ny kompositionsmusik. Begge er de blevet hædret med prestigefyldte priser. Nu debuterer de hver især fra Det Jyske Musikkonservatorium med nyskrevne værker, bl.a. som en del af årets program på KLANG - Copenhagen Avantgarde Music Festival 2017 i maj og juni.
  • ons 3/5 2017
    CLICK Festival 2017 præsenterer dansk urpremiere på lyd-installationen Lou Reed Drones. Værket er udtænkt og konstrueret af nu afdøde rock'n'roll-legende Lou Reed. Installationen bliver aktiveret og performet live af Lou Reeds tidligere guitartekniker og højrehånd, Stewart Hurwood, som beskriver installationen som "en lydlig massage".
  • tir 25/4 2017
    Ny eksperimenterende udstilling af lydkunstnergruppen Flamingo gør op med adskillelsen af lyd og billedkunst. Oplev Every Vessel records and dramatises the history of its manufacture fra den 6. maj til 4. juni i Kunsthal NORD i Aalborg.
  • tir 25/4 2017
    Fra 8. - 14. maj indtager den årlige SPOR festival det århusianske byrum med farverige og markante koncerter, kompositionsskole for de yngste, lydeksperimenter, performances og udstillingsformater af høj kvalitet fra både ind- og udland. SNYK guider dig til et udvalg af koncerter, eksperimenterende musik og lydkunst.
  • ons 12/4 2017
    Kom med til årets KLANG – Copenhagen Avantgarde Music Festival i København fra den 25. maj – 5. juni. Festivalen bliver afholdt for niende gang og er større end nogensinde før - med over 30 koncerter og arrangementer fordelt over 12 dage på en række af byens mest intime og interessante spillesteder. SNYK guider til et udvalg af festivalens koncerter.
  • ons 5/4 2017
    To nyetablerede gallerier i Jyderup har modtaget driftsstøtte fra Statens Kunstfond. Tegn:Artspace og Rum/Klang bringer kunst af høj kvalitet til den vestsjællandske region, og sidstnævnte er særligt dedikeret til lydkunsten.
  • tir 4/4 2017
    SPOR New Music School for børn og unge i alderen 11-15 år er skabt af lydkunst- og musikfestivalen SPOR. Kompositionsskolen finder i år sted for tredje gang i sin hidtil største udgave, der inkluderer flere elever og nye samarbejder på tværs af både regioner og landegrænser. SNMS er en del af Aarhus 2017.
  • tir 28/3 2017
    Både herhjemme og i udlandet lever interessen for den danske elektronmusik-pionér Else Marie Pade. På torsdag udkommer en bog med hendes samlede tekster og til juni præsenteres hendes musik ved koncertserien Kammer Klang på Café Oto i London.
  • man 27/3 2017
    12. april åbner et nyt stedsspecifikt lydværk lavet til det forblæste vestjyske vesterhavslandskab ved Lyngvig Fyr. Værket hedder Refleksioner af vind og er skabt af de to kunstnere Lars Bech Pilgaard og Johannes Björkman, der begge er opvokset i Ringkøbing-Skjern.
  • ons 22/3 2017
    Når den syvende udgave af CLICK festival løber af stablen den 20. og 21. maj på Kulturværftet i Helsingør er det med et progressivt program, der stiller spørgsmålstegn ved mennesket, naturen og teknologien igennem grænsesøgende performances og eksperimenterende musikformater. SNYK guider til et udvalg af koncerter og performances på festivalen.
  • tir 21/3 2017
    Skræp festival er fire dage med eksperimenterende koncerter af toneangivende danske og udenlandske musikere på fire københavnske spillesteder. Hør den legendariske free jazz pianist Alexander von Schlippenbach, avantgarde-basklarinettisten Rudi Mahall, psychedelic slow-motion støj fra Distortions Girls og meget andet! SNYK guider til udvalgte koncerter.
  • tir 21/3 2017
    Den elektroniske musikfestival Lydknust 2017 åbner lørdag den 1. april. Fem studerende har kurateret det eklektiske endags-festivalsprogram som blandt andet byder på afsøgende lydkunst, inderlige soveværelsesproduktioner, ekstatisk avantgarde, sfærisk ambient, dansevenlig klubmusik og pumpende techno.
  • tir 14/3 2017
    Koncert-eksperimenter, publikumsinddragende triangel-messe, et unikt lydportræt af en usynlig by og en satirisk operafilm om Operaen. Dette års CPH:DOX favner bredt og starter i dag med et ambitiøst fokus på musik i form af performances, koncerter og musikfilm. SNYK guider dig til et udvalg indenfor den eksperimenterende musik og lydkunst.