UNM Helsinki åbner i dag

Værker af Aya Yoshida, Jens Peter Møller, Mads Emil Dreyer, Martin Stauning, Mette Nielsen, Niklas Ottander og Piotr Peszat vil de kommende dage repræsentere Danmark ved UNM 2015 i Helsinki, der finder sted fra 1.-5. september.

Af Agnete Seerup

UNM Danmark modtog i alt 43 bud fra 26 forskellige komponister, da juryen i januar i år skulle træffe de svære valg om, hvem der skal repræsentere Danmark ved Ung Nordisk Musikfestival, som afholdes i Helsinki i år med UNM Finland som vært fra 1.-5. september. Juryen bestod af Andreas Borregaard, Birgitte Alsted & Rune Glerup.

UNM - Ung Nordisk Musikfestival - er en nordisk festival for den helt unge musik. Festivalen så dagens lys i 1946, og siden dengang har UNM hvert år skiftet værtsskab mellem de nordiske lande. UNM har siden vokset sig stor og er i dag et vigtigt vindue til de nye lyde, opstår i hænderne på Nordens helt unge komponister og lydkunstnere. For at indsende værker til UNM skal man være under 30 år eller studerende.

Følgende danske værker bliver opført på årets UNM i Finland:

Aya Yoshida:
'The Vivid Stitch' for 12 violoncellos

Jens Peter Møller:
'Trip Hazards' for altsaxofon, trombone & cello

Mads Emil Dreyer:
'Bølger' for videoprojektion m. stereohøjtalere

Martin Stauning:
'Where We Are There Is No Here' for accordion solo & string quartet

Mette Nielsen:
'Jeg vil ikke falde' for Klarinet i Bb, Mezzosopran, Perc, Kontrabas

Niklas Ottander:
stycke för paetzold, violin, ljudobjekt och sampler

Piotr Peszat:
'Birth of Venus' for amplified cello & violin

Få overblik over alle koncerterne på UNM 2015 her