Syv ord på Nørrebro

Sammen med den finske cellist Johannes Rostamo og det anmelderroste svenske Stockholm Syndrome Ensemble har accordeonisten Andreas Borregaard samlet et orkester fra den absolut øverste hylde i det nordiske strygermiljø til opførelsen af Gubaidulinas legendariske dobbeltkoncert 'Sieben Worte'.

'Sieben Worte' er Gubaidulinas gribende bud på Jesu sidste timer på korset. Med accordeonet som det martrede legeme, celloen som lidelsens kors og den opstigende sjæl midt blandt strygeorkestrets overjordisk klingende kor, fremmanes et ualmindeligt levende billede af den sidste tid på Golgata: Smerten, heden, tvivlen, tørsten, viljen, døden og kærligheden. 

Gubaidulinas dobbeltkoncert sættes overfor Joseph Haydns 200 år ældre strygekvartet over præcis samme tema: 'Die sieben letzten Worte unseres Erlösers am Kreuze'. Dette storværk er rundet af en ganske anden tid, men alvoren, skrøbeligheden og skønheden gennemsyrer alligevel musikken – passionshistorien var dengang som nu, en af den vestlige verdens mest betydningsfylde fortællinger.

Sieben Worte
Fredag d. 14. november kl. 19.30 (dørene åbner 18.45)
Koncertkirken, Blågårds Plads 6A
Billetter: 120 kr. kan købes i døren eller forudbestilles på projektsiebenworte@gmail.com

Musik

J. Haydn: Die sieben letzten Worte unseres Erlösers am Kreuze (1787)

S. Gubaidulina: Sieben Worte (1982)

Musikere

Johannes Rostamo, cello
Andreas Borregaard, accordeon
Simon Crawford-Phillips, dirigent
Stockholm Syndrom Ensemble & String Orchestra

Arrangør: www.andreasborregaard.com