Suveræn og ubesværet Per Nørgård

"Med Per Nørgårds sene strygekvartetter har Dacapo Records cd-født endnu en central udgivelse i dansk partiturmusiks dokumentationshistorie, som tåler vid international udbredelse." Jacob Goetz anmelder for kunstmusiksitet Seismograf den seneste i rækken af udgivelser med Per Nørgårds strygekvartetter, spillet af Nørgård-specialisterne i Kroger Kvartetten.

Kunstmusiksite med store visioner

Seismograf er et redaktionelt uafhængigt website for ny kunstmusik og lydkunst. Seismograf produceres i samarbejde med – og financieres pt. af Dansk Komponistforening, SNYK og AUTOGRAF.ORG.

Seismografs vision er at favne mangfoldigheden og vise de subtile såvel som de indlysende sammenhænge. Fange tendenser som de opstår, og tegne linier på tværs af gamle skel.