SUPERFLEX giver opera som gave til Operaen

Kunstnergruppen SUPERFLEX og komponisten Anders Monrad står bag ”Mærsk – Operaen”, en operaperformance der handler om Københavns Operahus og dets kontroversielle bygherre, Mærsk McKinney Møller. Mærsk – Operaen vil som del af Copenhagen Art Festival blive ”overrakt som en folkegave til Operaen”, når værket bliver udstillet 24. august kl. 18 i Nikolaj Kunsthal.

Værket handler om magtforholdet mellem individ og samfund, fortalt med det monumentale operabygningsværk som omdrejningspunkt, fortæller Politikens ibyen-sektion, og det uddyber Rasmus Nielsen fra SUPERFLEX:

”Ligesom Julius Cæsar og Richard Nixon bliver også Mærsk nu genstand for en episk fortælling i musisk form. Sådan går det jo med personer, der opnår legendestatus allerede imens de stadig er i live. Dette er fortællingen om en mands kamp med evigheden i rammerne af den nyere danmarkshistorie, men i ligeså høj grad er det et portræt af det omgivende danske samfunds ageren i forhold til Mærsk. Vi er alle sammen aktører i den fortælling”.

Partituret til Mærsk – Operaen ligger frit til gennemsyn hos SUPERFLEX. Værsgo at bladre herunder.

Open publication - Free publishing - More folkegave

Bonusinfo

Navnet SUPERFLEX er inspireret af den gamle færge "Superflex Bravo", der sejlede på Vognmandsruten mellem Korsør og Nyborg og senere mellem Helsingør og Helsingborg, og netop på sidstnævnte overfart fandt kunstnerne i SUPERFLEX hinanden i 1993.
Superflex Bravo