SPOT festival

Et genrekryds mellem traditionelle og innovative medieplatforme.


Den århusianske musik festival udvidede sidste år deres repertoire og tilføjede et filmprogram og inkluderede  et seminar om interaktive medier – og i år gentager SPOT festivalen succesen med blandt andet SCENATETs koncertdokumentar om komponisten Niels Rønsholdt og lanceringen af den nye feltrecording-app Recho.


Musikkens iscenesættelse

Tager man et kig på SPOT festivalens program, kan man langsomt fornemme stress-symptomerne nærme sig. For programmet er tætpakket med blandt andet danske Penny Police og Signe Lykkes fællesprojekt ”Join forces”, der iscenesætter en sammensmeltning af den klassiske og rytmiske musikverden i helt nye kompositioner.

Det foregår lørdag d. 2. maj kl. 20:30, Lille sal, Musikhuset.

 

Der kommer fart over feltet når Aarhus Jazz Orchestra sammen med jazztrommeslageren  Emil de Waal slår sig sammen med Mikael Elkjær alias Spejderrobot. Spejderrobot slå igennem i 2008 med sit album med titlen ”Falder baglæns ind i går” og senere ”Manden med de usynlige hænder”. Dertil er koncertens visuelle koncept skabt af de to videokunstnerne Max Hattler og Sune Petersen.

Det foregår fredag d. 2. maj kl.20:00, Den Rå Hal, Godsbanen.

 

Samtidig med disse musikalske indslag brydes programmet ligeledes med artister såsom Københavns les enfant terribles IceAge, der skubber scenekanten fredag aften og Ice Cream Cathedral, der søndag nat krystalliserer rumklangen.

LÆS mere om musikprogrammet HER.

Film skal se og høres

Et andet musikalsk indslag, der bogstavlig talt er værd at se, er når filminstruktør Michael Madsen lader lyd og billeder smelter sammen i en unik portrættering af komponisten Niels Rønsholdt, som i processen med filmen har haft et kamera fastspændt på sig så, vi kan følge hans færden i lufthavne, koncertsale, på gaden og i privaten. Hvortil SCENATET opfører musikken live på scenen, mens billederne ruller over lærredet.

Det foregår lørdag d. 2. maj kl. 20:00, Katapult, Godsbanen.

 

”Oh purity in watching landscapes” er er ligeledes på programmet. Her har instruktør Frigge Fri foreviget Trinelise Værings musikalske samarbejdsprojekt med et europæisk barokensemble m.v. Musikken er oprindeligt skrevet af Væring og finsk-svenske komponist Jonas Berg til Wundergrund festivalen i 2010. 

Efter fremvisningen af filmen på SPOT vil både Væring og Fri fortælle videre om projektet og svare på spørgsmål fra salen.
Det foregår fredag d. 2. Maj kl.17:30, Kamermusiksalen, Musikhuset.

Læs mere om  filmprogrammet HER.

Interaktiv app

Derudover er der også lancering af den nye app Recho som står for ” Recording Echoes”. Det er en app, der giver dig mulighed for optage lyde og stedspecifik oploade og på den måde skabe et interaktivt lydunivers, hvor du kan høre steder.

Recho har et simpelt dogma, som lyder således:

” De lyde du optager bliver der hvor de er optaget.”

Læs mere om det interaktive program HER.

 

Alt i alt formår SPOT festivalen at manifestere sig som en nedbrydning af genrebarriererne og markere en scene, hvor grænsen mellem film, musik og interaktion sættes til forhandling og viser at genrerne hænger uløseligt sammen.

HVAD: SPOT festivalen
HVORNÅR: 1.-4. maj 2014
HVOR: Aarhus