Søg om støtte til dit projekt i februar

Den 1. februar er årets første frist for at søge DJBFAs Legatpulje, og samme dag er sidste chance for at søge lydkunst-residency programmet Make Sound i Malmø. Derudover er fristen for ansøgninger til Statens Kunstfonds arbejdslegater lidt tidligere i år, nemlig den 15. februar.

Af Agnete Seerup

Make Sound – a residency for new sound based art

Inter Arts Center og Dansk Komponist Forening udbyder sammen residency-programmet Make Sound i Malmø for danske kunstnere, der arbejder med eksperimenterende musik og lydkunst.

Ansøgningsfrist er den 1. februar 2017!

Læs mere her.

Første frist i 2017 til DJBFAs Legatpulje

I 2017 er de to store, nye DJBFA-puljer, DJBFA's Legatpulje og DJBFA's Produktionspulje åbne for ansøgninger. Det omfatter også et helt nyt ansøgningssystem, hvor man blandt andet skal vedlægge lydfiler for at komme i betragtning.

DJBFA's Legatpulje uddeler årligt 300-500 arbejdslegater og op til fem store projektlegater á 100.000 kr. til støtte for den skabende fase af det musikalske arbejde, dvs. komposition, sangskrivning og tekstarbejde.

Puljen har fire årlige ansøgningsfrister, hvoraf den første i år er onsdag den 1. februar 2017 kl. 00.00. 

Oversigt over ansøgningsfristerne i 2017:

1. februar kl. 00.00
1. april kl. 00.00
1. september kl. 00.00
1. november kl. 00.00

Læs mere om ansøgning i DJBFA's Legatpulje her

Ansøgningsfristen for arbejdslegater er 15. februar

Vær opmærksom på en lidt tidligere ansøgningsfrist i år, hvis du vil søge et arbejdslegat hos Statens Kunstfond. Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik er klar til at modtage ansøgninger fra komponister, sangskrivere og lydkunstnere. Ansøgningsfristen er 15. februar kl. 23.59.

Læs ansøgningsvejledningen her.

-----

Foto øverst: MYRKUR - Amalie Amtoft Bruun var en af modtagerne af arbejdslegater i 2016