PULSAR 2012 kalder JOHN CAGE

Han var nok det tyvende århundredes mest radikale fornyer af begrebet musik og berømt også for sin udforskning af stilhedens rolle i musikken, blandt andet konciperet gennem værket 4’33’’ (fire minutter og treogtredive sekunders stilhed).

Navnet er John Cage, og han blev født for 100 år siden. Det jubilæum er tema for årets PULSAR Festival på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Det er musik fra denne komponist og musiktænkers centrale skaberperiode i 1940'erne og 50'erne, som ved årets festival sætter de unge komponisters musik i perspektiv: enCAGEd.

John Cage var fokuspunkt i sit århundredes amerikanske musikliv. Omkring ham var et kraftfelt af eksperimenterende kolleger. Blandt mange spændende navne har PULSAR 2012 valgt at præsentere Pauline Oliveros og Alvin Lucier.

Festivalen skydes i gang med åbningskoncert i Konservatoriets Koncertsal torsdag 15. marts kl. 19.30. Her er der mulighed for at høre to Cage-værker samt tre uropførelser af de unge komponister Mette Nielsen, Jeppe Ernst og Jachin Pousson. Konservatoriets studerende spiller under ledelse af den franske dirigent Jean Thorel. Der er gratis adgang. http://www.facebook.com/events/322600121111433/

Kunstnerisk leder Niels Rosing-Schow skriver om åbningskoncertens Cage-værker:

Fra det konstruerede og lukkede til det frie og åbne. Sådan kan man kort beskrive bevægelsen i Cages udvikling i 40'erne og 50'erne: First Construction (in metal) fra 1930 er bygget på fikserede rytmiske mønstre, mens Aria for solo sangstemme, komponeret i 1950, er grafisk noteret og rummer stor frihed for udøveren.

Se PULSAR-avisen her

 

Open publication - Free publishing - More avantgarde

Yderligere oplysninger kan hentes på DKDM's hjemmeside: www.dkdm.dk/pulsar og Facebook-side

Foto: udsnit af John Cage’ værk ‘Aria’ for solostemme.

PULSAR 2012 – enCAGEd – 15.-22. marts 2012

Studiescenen og Studiefoyeren, Konservatoriets Koncertsal m.fl.

Medvirkende: DKDM-studerende, dir. Jean Thorel

Program

Torsdag 15. marts kl. 19.30: Åbningskoncert - Construction I -X - Square

Fredag 16. marts kl. 16.30: Kor & Orgel

Fredag 16. marts kl. 19.30: American Selections - Sjællands Symfoniorkester

Fredag 16. marts kl. 21.30: Electronic Concert & Lounge

Lørdag 17. marts kl. 15.00: Kammermusik & Interventioner

Søndag 18. marts kl. 17.00: Deep Listening - Pauline Oliveros

Søndag 18. marts kl. 19.30: Sinfonietta

Mandag 19. marts kl. 19.30: Soloværker og kammermusik

Tirsdag 20. marts kl. 19.30: Kammerkoncert - Ekko før regnen

Tirsdag 20. marts kl. 21.30: A Room...

Onsdag 21. marts kl. 17.00: Onsdagskoncert - kammerkoncert

Torsdag 22. marts kl. 20.00 i Literaturhaus: Komponiststuderende fra Det Jyske Musikkonservatorium