Ny udgivelse om Elektronmusikstudion i Stockholm

Sanne Krogh Groth har bearbejdet sin Phd. afhandling om Sveriges berømte elektronmusikstudie (EMS) til en flot og grundig bogudgivelse med titlen ”Politics and Aesthetics in Electronic Music, A study of EMS – Elektronmusikstudion Stockholm 1964-79”. SNYK har talt med forfatteren.

Af Jan Høgh Stricker

I 1964 etablerede Sveriges Radio et elektronmusikstudie i Stockholm med formålet at skabe et internationalt center for forskning i lyd og lydlig perception, og at bygge et af verdens mest avancerede elektroniske musikstudier.

EMS er i dag en veletableret bestanddel af det svenske og internationale kulturliv. En række kunstnere inviteres hvert år til at anvende faciliteterne i forbindelse med lydkunstneriske projekter – i de senere år har bl.a. den danske kunstnerduo Vinyl Terror & Horror og den elektroniske musiker Mads Emil Nielsen arbejdet i studierne, som stadig er eftertragtede.

Under sin tidlige historie prægedes EMS af mange opslidende konflikter, som i høj grad har været med til at forme institutionen, sådan som den ser ud i dag. Daværende direktør Knut Wiggen var en idealist, som bevarede sin forestilling om, at ”fremtidens musik” (et begreb som stod i centrum for de teoretiske diskussioner omkring EMS’s virke) skulle tage sit udgangspunkt i forskning i lyd og perception – ikke blot i komposition.

Text-ljud kompositionen er en bred betegnelse for eksperimenter med tekst, tale, lyd og musik som råstof, der opstod i miljøet omkring EMS og koncertforeningen Fylkingen i Stockholm i 1960’erne. Studiet har efterfølgende opnået en international anerkendelse for den lange række af de karakteristiske text-ljud kompositioner, som digtere og komponister bedrev med i EMS mindre, analoge studier, hvor de idealistiske forestillinger om forskningsinstitutionen ikke nåede ind. Navne som Åke Hodell, Lars Gunner Bodin og Sten Hanson havde sin gang her (lyt her til SNYKradios udsendelse på engelsk med Sten Hanson). Text-ljud-kompositionen som genre får en særlig opmærksomhed i bogen, hvilket er interessant fra et dansk perspektiv, hvor genren er fattigt repræsenteret iblandt 1960’ernes lydlige eksperimenter.

Åke Hodells text-ljud-komposition "Mr. Smith in Rhodesia"

Denne bog er den første til at udforske historien om Sveriges Elektronmusikstudion fra oprettelsen i 1964 og den udvikling institutionen gennemgik indtil 1979, hvor en ny leder markerede en ny retning. Resultatet er en stor, flot udgivelse, der er blevet til i samarbejde med det tyske forlag Kehrer og mediekunstmuseet ZKM. Bogen indeholder en CD og et fyldigt forord af ZKMs direktør, professor Peter Weibel. 

SNYK har sendt Sanne Krogh Groth to spørgsmål om hendes arbejde med bogen og om institutionen EMS.

Hvordan er udgivelsen blevet til, og hvilke er de centrale problemstillinger i dit arbejde?

SKG: Bogen er en oversat og gennemredigeret udgave af min ph-d.-afhandling. Den er rigt illustreret med de mange ultra-cool fotos fra 1960erne og 1970erne, der findes i arkiverne. Den har også en cd indlagt, med mange af de musikeksempler, der omtales i bogen, udgivet af de svenske musikforlag Caprice.

Dengang jeg påbegyndte arbejdet var EMS’s arkiv placeret i en kælder under det nu hedengangne Rikskonserter i det centrale Stockholm. Arkivet bestod af jeg ved ikke hvor mange hyldemeter mapper med bestyrelses- og mødereferater, interne notater, studietegninger, planer, ansøgninger, brevudvekslinger, referater fra diskussionsmøder, værkbeskrivelser, tekniske beskrivelser, fotos, og alt muligt andet. Hertil kom en række spolebånd med både musik og et par enkelte indspilninger fra diskussionsmøder i Fylkingen.

Mapperne var ikke placeret systematisk, så sammen med min assistent Bartosz, gik vi bogstaveligt talt i gang fra en ende af. Første runde tog en måned, men undervejs i både afhandlings- og bogprocessen vendte jeg tilbage til Bartosz’ scanninger og til selve arkivet utallige gange. Arkivet er siden, i tiden mellem afhandling og bog, blevet sorteret og nummeret, og indgår nu i Musik- og Teaterbibliotekets samling i Stockholm – klar til forhåbentlige opfølgere på mit arbejde.

EMS’ arkiv udgør rygraden i arbejdet sammen med Fylkingens arkiv, besøg i Sveriges Radios arkiv, studier af det Kgl. Musikalske Akademis arkiv, samt en del personarkiver placeret på henholdsvis musikmuseet og biblioteket. Hertil kommer en række personinterviews med datidens komponister. Komponisterne var, da jeg besøgte dem, alle ved at være godt oppe i årene. Det var ofte magiske øjeblikke, der opstod under vores samtaler. Min research i arkiverne betød, at jeg kunne fremlægge detaljer, de måske ikke havde tænkt på i mange år, og efterhånden som samtalerne kom i gang, opstod der et rum, hvor vi fik EMS-tiden bragt til live igen. Dette skete ikke uden følgeskab af følelser og frustrationer, og det var gennem de samtaler, at jeg blev bevidst om, hvor intens tiden havde været. Og hvor meget den betød både dengang og efterfølgende for de skabende kunstnere, der havde været involveret. I bogen kobler jeg disse erfaringer med arkivmaterialet, og arbejder dermed bevidst på tværs af meget forskellige historiske kilder og tider.

En kort, kunstnerisk rundvisning i EMS Studierne anno 1974.

Jeg har naturligvis også lænet mig op af hvad der ellers er skrevet om feltet, hvor især P.O. Bromans bog Kort historik över Framtidens musik (2007) og Fylkingens jubilæumsbog fra 1994 under hele perioden altid har ligget tæt ved hånden. Hertil kommer mange timers lytning til de udgivelser af værker, der ligeledes forelå.

Alt dette materiale har jeg vendt og drejet, gransket og undersøgt, for efterhånden at skrive det sammen til den historiefortælling som bogen nu er blevet til. Det var bestemt både et puslespilsarbejde og et detektivarbejde. Men også en øvelse i strukturering og fortælling, tilvalg og fravalg.

Bogen indeholder undersøgelser af flere problemstillinger, men den mest centrale er sammenstødet af to musikkulturer, som finder sted på institutionen i de år bogen omhandler. På den ene side møder vi en musikalsk modernisme, der tror på musikkens fremskridt som en evolutionær udvikling. En musikkultur, der står politisk stærk og som i 1960erne stadig havde en central stemme i samfundet. På den anden sider finder vi en kultur, der viser stærk interesse for det tværæstetiske, for digte, performance- og lydkunst, og for at gøre det hele selv. Aktørerne indenfor begge kulturer ønsker brændende at arbejde med avanceret teknologi, men har meget forskellige – vel nærmest uforlignelige - idéer om, hvordan studiet konkret skal indrettes, så det skaber de bedste forudsætninger for det kunstneriske arbejde. Det er dette, der er baggrunden for den række af konflikter, der opstår, som er af både æstetisk og personlig karakter.

Datidens højteknologiske studie.

Selvom jeg i bogen beskriver arbejdet som en ”specifik tidslomme”, har jeg undervejs også gjort meget for at perspektivere det internationalt – til andre historiefortællinger om lignende institutioner og til relevante teoridannelser på området. På denne måde håbede jeg, at bogen appellerer til et internationalt publikum, der måske ikke ved så meget om lige præcis den svenske scene, men som på denne måde alligevel finder en relevans og oplever en genklang i stoffet. 

Denne genklang kan vel sige at være lykkedes – i det mindste til en sådan grad, at mediekunstmuseet ZKM i Karlsruhe indgik et samarbejde med Statens Musikverk i Sverige, Musikforlaget Caprice og det tyske forlag Kehrer om udgivelsen af bogen. Hele den konstellation ser jeg som et stort privilegium.

Hvilke perspektiver er der for en institution som EMS i dag?

SKG: Det er en velkendt sag, at dengang EMS studiet blev etableret, var optage- og redigereringsudstyr, generatorer, filtre og computere bestemt ikke hvermandseje, hvilket de så i kraft af digitale teknologier, er blevet i dag.

Så dér hvor EMS i dag finder sin berettigelse, er sjovt nok egentlig ved at træde et skridt tilbage. Hvor det i 1970erne var det digitale, der var det eksklusive, er det i dag ny-restaureringerne af gamle analoge apparaturer, der er det eftertragtede og eksotiske. Så eftertragtet, at en række udenlandske kunstnere hvert år kommer til EMS for at arbejde.


Plantegning af hovedstudiet.

EMS er en uafhængig institution, hvilket vil sige, at de ikke er tilknyttet en særlig uddannelse eller et museum, og er det eneste af den art i verden. Studierne er frit tilgængelige, men det kræver at man deltager i et kursus, for at benytte dem. For at arbejde aktivt med kønsfordelingen af kvindelige og mandlige komponister i studiet, udbydes der til eksempel specifikke kurser til helt unge kvinder med kvindelige undervisere. 

Hertil kommer EMS’ virksomhed som koncertarrangør og producent af forskellige showcases. I den forbindelse er det igen ikke kun svenske kunstnere, der nyder godt af EMS’ arbejde, men, til eksempel, har danske Vinyl, Terror and Horror også haft stort udbytte af disse programlægninger. Også her finder vi en 50/50 kønsfordeling.

I billedet af nutidens EMS kommer min bog på en måde også ind. EMS har fra starten bakket op om projektet og været behjælpelige med både adgang til arkiver, til datidens komponister, digitalisering af båndarkiver og hjælper også til med distribution af bogen. Mit arbejde er selvfølgelig med til at legitimere og til, om ikke etablere, så solidere legenden om EMS, som noget helt særligt, så samarbejdet er en balancegang. Den side af sagen er jeg meget bevidst om.


------

Ovenstående videointerview er fra MAGMA under Nordic Playlist, hvor du kan finde meget mere info om EMS og Sanne Krogh Groths arbejde. 

Du kan læse mere om udgivelsen poå forlaget Kehrers hjemmeside her.