Ny bogudgivelse om radio

Ny bog giver 17 forskelligartede nedslag i radioens sammensatte historie, som den har udfoldet sig i Danmark siden begyndelsen af det 20. århundrede.

Af Anne Dalby

”Radioen i dag [er] både flow og content, både rum, atmosfære og stemning og samtidig (…) i færd med at genopfinde sig selv som objekt for en stadig mere udbygget lyttekultur.” Med disse sætninger afrunder Jacob Kreutzfeldt den netop udgivne antologi Radioverdener  - Auditiv kultur, historie og arkiver, som han har redigeret sammen med Erik Granly Jensen, Morten Michelsen og Erik Svendsen. En antologi, som gennem i alt 17 kapitler formår ikke kun at give et tilbageskuende blik på radiohistorien, men som også, som citatet antyder, tør tage favntag med radiomediets nuværende rolle og dens fremtidige placering på det 21. århundredes digitale scene.

Baggrunden for Radioverdener er forskningsprojektet larm.fm, hvis formål har været at skabe et digitalt arkiv til den danske radiofoniske kulturarv. En kulturarv, som indeholder mange hundrede timers lyd og mange hundrede tusinder siders skriftlig materiale, men som hidtil har været svært tilgængelig og næsten umulig at navigere i grundet bl.a ophavsrettigheder og omkostningstunge arkiveringsteknologier.

Larm.fm har ikke blot fungeret som et redskab til at sortere og rydde op i det historiske lydmateriale, men også som et redskab, der har været med til at åbne helt nye perspektiver for den indholdsbaserede radioforskning; muligheden for ikke kun at tale om radiohistorien, men også at lytte til den, har været ganske skelsættende. Således er Radioverdeners måske mest essentielle karaktertræk, at dens perspektiver bygger på faktisk radiofonisk materiale, altså historiske udsendelser.


 

Bogens indholdsbaserede forskning understøttes af institutionsanalyser og kultur- og mediepolitiske perspektiver, som i et samlet hele tegner et billede af lydens og lytningens rolle i det moderne Danmark. Som bogens redaktører noterer sig, indvarsler denne måde at skrive historie på måske begyndelsen på en ny kulturhistorisk baseret medieforskning i Danmark.

Antologi i tre dele

Antologien er inddelt i tre dele, hvoraf første del rummer en række artikler, der søger at placere radioens og dens genrer og aktører i en større mediehistorisk kontekst, under overskriften ”Radioen og den moderne kultur”. Her kan du blandt andet få indsigt i, hvordan Danmarks Radio i sine første årtier var landets måske største leverandør af dannende og informativ foredrag (”Højskole for folket. Danmarks Radio som forvalter af demokratisk oplysningsideologi i årene 1925-1965” af Erik Svendsen), hvordan forskellige lydlige miljøer kan have en markant indflydelse på oplevelsen og betydningen af f.eks. en radioreportage ("Stedets lyd. Radioreportagen og den auditive grammatik” af Jacob Kreutzfeldt), samt hvilke betydninger menneskestemmen, kanalspeakeren, har haft gennem tiden (”Institutionelle stemmeidealer i Danmarks Radio” af Anna Lawaetz). Bidragsyderne til denne del tæller desuden Morten Michelsen, Charlotte Rørdam Larsen og Henrik Smith-Sivertsen.

I bogens anden del, ”Programanalyser”, gives en række bud på, hvordan man kan lave programanalyse af radioudsendelser.  Her træder vi ind på det indholdsbaserede forskningsområde, hvor vi blandt andet får indsigt i radiojinglens betydning (”Kendinger og jingler i radio: Introduktion og analyser” af Torben Sangild), og hvor Ib Poulsen gennem en sammenligning af en dansk og en tysk radiomontage analyserer elementer som ordvalg, musik, komposition og tempo og deres betydninger, ikke kun for den kunstneriske dimension, men også for montagens politiske dimension (”Chicago-ballade. Viggo Clausen som radiofonisk formidler” af Ib Poulsen). Bidragsyderne til denne del tæller desuden Mette Simonsen Abildgaard, Erik Granly Jensen og Jacob Thøgersen.

Bogens sidste del, ”Radio og digitalisering”, tager fat i nutidens og fremtidens radio. ”Hvis vi ikke ved, hvad radioen er i dag, så ved vi til gengæld i dag mere end nogensinde, hvad den har været”, skriver bogens redaktører og lader Per Jauert redegøre for digitaliseringens konsekvenser for vores forståelse af, hvad radio er i dag ("Den digitale radio: Tradition og fornyelse”) og Niels Brügger spørge til, hvad der sker, hvis vi nedlægger den FM-bårne radio, og i stedet laver internetradio (i "Hvad er webradio? Fra digital radio til webradio"). Antologien tager således slutteligt fat i, hvilke konsekvenser digitaliseringen har for radioformater, radio- og kulturarvsarkiver og -historie. Bidragsyderne til denne del tæller desuden Erik Granly Jensen, Janny Nielsen og Ib Bondebjerg. 

Bogen kan købes her