Ny administrativ leder i Athelas Sinfonietta Copenhagen

Athelas Sinfonietta Copenhagen har udpeget den 46-årige Peter Stevnhoved som ny administrativ leder. Peter er oprindelig privatuddannet bratschist og har endvidere stået bag en række klassiske musikfestivaler. I perioden 2003-2008 var han desuden administrativ leder for Concerto Copenhagen.

Peter Stevnhoved tiltræder stillingen den 1. januar 2013 og indtræder alledere nu i ensemblets ledelseskollegium. Her supplerer han den kunstneriske ledelse, der består af Rune Glerup og Christian Winther Christensen.