Per Nørgårds TECNI genskabt som Kaos Kabaret

Holland House og FIGURA Ensemble har fået adgang til et hidtil ukendt bagkatalog hos en af Danmarks største nulevende komponister Per Nørgård, der i år kan fejre 80 års fødselsdag. Det drejer sig om Nørgårds ungdoms-tegnefilmunivers TECNI, som bliver genskabt som Kaos-kabaret på Edison Teatret på Frederiksberg 21. april til 9. maj.

Forfatteren Ursula Andkjær Olsen har samlet og delvist gendigtet tekster af Per og Bent Nørgård og Adolf Wölfli til en verden befolket af figurer fra Nørgårds tegnefilm. Ursula Andkjær Olsens inspirerende sammenskrivning danner grundteksten til, hvad de beskriver som en ”kaos kabaret” med bredt følelsesregister.

HOLLAND HOUSE og FIGURA ENSEMBLE gæster Edison med en intens og magisk musikdramatisk forestilling.
En opdagelsesrejse, der tager udgangspunkt i mødet mellem den sindssyge maler og digter Adolf Wölflis vanvittige univers og komponisten Per Nørgårds grænseløse fantasirum.

Per Nørgård tegnede som 14-årig en række kulørte og surreelle tegneserier, som han kaldte TECNI. Med afsæt i historierne om figuren Drudy Amok skaber JACOB F. SCHOKKING nu en sprællevende iscenesættelse med FIGURA ENSEMBLETs virtuose musikere og sangerinden HELENE GJERRIS som den forførende diva. Oplev en verden befolket af mystiske skabninger og en krybende bevidsthed om, at alt godt også har en dyster og skyggefuld bagside.

Find TECNI på Facebook

Medvirkende
HELENE GJERRIS
FIGURA ENSEMBLE

Tekst
PER & BENT NØRGÅRD, ADOLF WÖLFLI.

Iscenesættelse:
JACOB F. SCHOKKING, HOLLAND HOUSE.

Musik:
PER NØRGÅRD

Lyddesign:
GERT SØRENSEN

Videodesign:
SPILD AF TID

Lysdesign:
FREDERIK HEITMANN