Lyd tager form på Endless Gratitude

En fiktiv performance, et medieret koncertrum og syntetiske sinusbølger er bare et udpluk af, hvad du kan opleve fra den 17.-19. september, hvor Festival of Endless Gratitude slår sine folder i København. SNYK har talt med en række af de danske kunstnere, som gennem installationer og stedsspecifikke værker, sætter lyd til den gamle togremise på Enghavevej.

Af Anne Dalby

Festival of Endless Gratitude (FoEG) præsenterer traditionen tro et program, der både rummer alkymister fra den glitrende danske lydundergrund og hengemte legender fra mere eksotiske egne af kloden. Fælles for dem er, at det er kunstnere, som har en eksperimenterende tilgang til lyd og til lydens egenskaber som medie. FoEG er således ikke bare en festival, der udelukkende vægter scenekoncerter, men en festival, som også sætter fokus på kunstinstallationer og stedspecifikke værker. Musik og kunst skal have lov at smelte sammen, lyder det fra festivalgruppen, som har bedt en række kunstnere om at granske synergieffekterne og udvekslingen imellem sanser, lyd og billede.

Lyd tager form


'Displacement' (Benedikte Sander, 2011)

Kunstner Benedikte Sander udforsker i sin installation på FoEG, hvordan rum er med til at præge og skabe lyd. Det gør hun gennem et værk med en titel, der fortjener at stå for sig selv:

'Organic Breakthrough –
making space for lo-fi renditions,
redeeming dismembered sounds “from afar”
happening in a desynchronised time frame
for all chaotic natural beings.'

Som titlen let antyder, har Sander bygget et lille tillægsrum til festivalens koncertrum, som lyden fra scenen transporeres ind i. Således skabes et særlig medieret koncertrum, som Sander fortæller til SNYK:

”I mit værk lader jeg en såkaldt lo-fi skraldet lyd tage form i et lille tilbygget aflukket rum til det lokale, den gamle togremise, hvor koncerterne finder sted. Lyden bliver opfanget igennem små skraldede mikrofoner på scenen og derefter igennem lange ledninger transporteret ud i den lille tilbygning. Her bliver lyden igen forstærket på billigste manér, så lydens oprindelige klang bliver reduceret, og en anden lydlig æstetik tager form! Derudover vil mikrofonerne være placeret, så der bliver skabt en form for musikalsk uligevægt. Fokus bliver på den måde tiltet fra en harmonisk lydsætning til fordel for en mere legende, spontan opsætning, der favoriserer alle lyde hørt i frøperspektiv. Jeg håber på, at folk som en slags respons på installationen vil tænke lidt mere over, hvad lyd er for en størrelse og netop, hvordan lyd altid bliver medieret, uden at vi nødvendigvis tænker over det - og at det medierede altid er med til at skabe det færdige lydlige udtryk!"

Partituret som afsæt

Claus Haxholm, også kendt under aliasset Assembler, viderefører under Festival of Endless Gratitude et greb, som han har arbejdet på siden sin afgang fra Kunstakademiet i København; det grafiske partitur. Til festivalen har Haxholm fremstillet to partiturer, som indtager en central rolle i en særlig fiktiv performance.

”Da jeg blev spurgt om at bidrage til FoEG, tænkte jeg, at det ville være sjovt at udstille et partitur, næsten uden pjat. Et partitur, kun med brugbar information. Det lykkedes ikke helt - og sådan er det. Til gengæld prøver jeg med billedet, eller partituret, som afsæt, at opstille en mulighed for en fiktiv performance - en fiktiv klang. Performancen kunne i og for sig godt opføres, men som jeg ser det nu, ligger en del af styrken netop i det fiktive. De partiturer, som performancen bygger på, er dannet ud fra fotos jeg har taget, samt tegninger og nodeark, som jeg har skrevet til musikerne og til sangerne. Selve opbygningen og sammensætningen af partiturne er sket improvisatorisk, hvilket står som en modvægt til den struktur, som partiturer normalt skal give en performance. Titlen er 'Composition for inner and outer gratitude' og kommer af den opstilling, som performerne indtager; en ydre cirkel, som består af sangere, og en indre cirkel, som består af instrumentalister. Derudover er titlen et lille nik til festivalen og en tekst, der har en lidt mere melankolsk karakter. ’Op med hovederne’, kan man sige,” fortæller Haxholm til SNYK.

Sound is Matter

Kunstner Anne Samsø præsenterer projektet ’Sound is Matter’ på FoEG. ’Sound is a Matter’ er en serie af videoer, hvis første del blev skabt til Samsøes afgangsudstilling på Det Fynske Kunstakademi,  hvorfra hun dimitterede i 2014. Serien består af tre videoer, der præsenterer tre forskellige teorier om lyd. Samsøe fortæller:

”’Sound is a Matter’ et projekt, der udforsker lydens mentale og fysiske indvirkninger på mennesket. Det er en serie af videoer, som formidler teorier og praksisser inden for lydteori og psykoakustisk videnskab. Et afsnit introducerer blandt andet teorien om Schizophonia, som er en teori, der handler om, at brugen af høretelefoner og digitaliserede lyde ,skaber en konflikt i hjernen, fordi det vi hører, og det vi yderligere sanser gennem vores omgivelser, ikke stemmer overens. På den måde, forsøger jeg at rette et fokus mod akustikkens indflydelse og på Festival of Endless Gratitude håber jeg, at publikum vil få en oplevelse af, hvordan lyd sanseligt og konkret påvirker mennesket!”

Oplev Sound is Matter:
Torsdag kl. 20.20 – Sound Is Matter – Part 1
Fredag kl. 21.20 -Sound Is Matter – Part 2
Lørdag kl. 19.30 – Sound is Matter – Part 3

InterfEARence

På den danske side af programmet finder vi lydkunstner Jacob Kirkegaard, som fredag performer værket ’InterfEARence’. InterfEARence er et værk, som ifølge Kirkegaard undersøger spændingsfelterne mellem syntetiske sinusbølger og cochleare emissioner, men som herudover undsiger sig yderligere beskrivelse. Opfordringen til at lade lyden tale for sig selv er hermed givet videre.

Oplev InterfEARence fredag kl. 19

På festivalen kan du også opleve de to lydinstallationer 'A Psychoanalysis of Fire' og 'Kredsbevægelsen' af hhv. Tobias Corell og Michael Mørkholt.
Corell gør med lydinstallationen 'A Psychoanalysis of Fire' brug af field recordings til at udforske de psykoakustiske og musikalske træk af fænomenet ild.

'Kredsbevægelsen' er en video- og lydinstallation, som Mørkholt baserer på en videoprojektion af et visuelt feedback, der genererer en kompleks, pulserende visuel abstraktion, som analyseres digitalt. Den digitale analyse af det visuelle er direkte forbundet til en synthesizer, som øjeblikkeligt oversætter det visuelle til harmonisk lyd. Niveauet af lydens styrke og volumen føres igen tilbage i til systemet, hvor det justerer og regenererer det visuelle. En sand kredsbevægelse af lyd og lys!

Installationerne kan opleves under hele festivalen

Udpluk fra den internationale scene

Udover at præsentere stjerner fra den danske lyd- og kunstscene præsenterer FoEG en række kunstnere fra den internationale scene. Her i blandt tyske Konrad Sprenger, som med computerkontrolleret guitarspil udforsker mulighederne for rytmiske mønstre.
Sprenger åbner festivalscenen torsdag kl. 19.00.

Dertil gæster også den minimalistiske komponist Arnold Dreyblatt festivalen, sammen med The Orchestra of Excited Strings. Den nu Berlin-bosatte New Yorker er ikke blot kendt for sine samarbejder med La Monte Young og Alvin Lucier, men også for at bruge modificerede og (gen)opfundne instrumenter og for udviklingen af et særligt harmonisk tuning-system, som han tålmodigt lader udfolde gennem hans minimalistiske kompositioner.
Oplev koncerten 
fredag kl. 21.30.

Lørdag kl. 22 kan du opleve belgisk-baserede Miaux (aka Mia Prce) - en kunstner, som vækker særlig opmærksomhed på festivalens velbeskrevede programmateriale. Med en blanding af upyntet barokmusik spillet på et Casio-keyboard, sækkepibetåger og melankoli, frembringer Miaux i følge festivalen lyden af ”uroen i en John Carpenter-sang og en svømmetur i ’The Bitter Tears of Petra von Kant’ [tysk film fra 1972, red]”!

Læs mere om Festival of Endless Gratitude og se hele programmet