Jazz Festival og KoncertKirken i nye omdrejninger

Tirsdag den 7. juli er der god grund til at gå i kirke, når Axel Dörner, Mark Solborg, Ingar Zach og Christian Skjødt går på scenen på Nørrebro for at opføre det anmelderroste værk Omdrejninger.

Af Agnete Seerup

Omdrejninger er oprindeligt et bestillingsværk skrevet og produceret af Christian Skjødt og Mark Solborg til Wundergrund Festivalen 2014 i København. Urpremieren blev taget godt i mod af en fyldt og koncentreret sal, som emmede af spænding fra både publikum og musikere. Nu opføres det vellidte værk i en særlig jazzfestival udgave 7. juli i KoncertKirken under Copenhagen Jazz Festival 2015.

Om koncerten skrev Omlyds Laura Berivan Nilsson: “..en fornemmelse af, at det rum-instrument, som er blevet skabt i værket, har kræfterne til at tage af sted og lette med os alle. ”

Omdrejninger er en komposition, der føles som et møde med et gigantisk rumligt instrument af geografiske forskydninger, soniske forstørrelser, der insisterer på din fulde opmærksomhed. Værkets originale improvisationer og musik skabes gennem et 4+2 multi-kanals højtalersystem, der er placeret rundt om ensemble og publikum.

Axel Dörner del af det håndplukkede ensemble

Omdrejninger opføres i en særlig Jazzfestival udgave med et håndplukket ensemble bestående af enestående og selvstændige musikere, såsom den tyske trompet-legende Axel Dörner og multifaceterede percussionist og improvisator Ingar Zach fra Norge. Begge er internationale kapaciteter indenfor deres felt og rummer hver især unikke solistiske og instrumentale kvaliteter.

Solborg/Skjødt – Omdrejninger 2015 (DE/NO/DK)
Koncerten er en d
el af Copenhagen Jazzfestival 2015
Koncertkirken den 7. juli kl. 22:00.

Mark Solborg (guitar, devices, conducting)
Christian Skjødt (processing, shortwave-radio)
Ingar Zach (percussion)
Axel Dörner (trumpet, electronics)

Billetter: 50 DKK




Uropførelsen af Omdrejninger fandt sted i Koncertkirken i 2014. Foto: Hanne Budtz-Jørgensen.

Mark Solborg har med 17 albums bag sig sat tydelige fingeraftryk og markeret sig stærkt på den danske og internationale scene for nutidig jazz og improvisation. Han har desuden været medstifter og en drivende kraft bag det banebrydende danske pladeselskab ILK. Solborg har bl.a. arbejdet med den Norske Bassist Mats Eilertsen, saxofon-legenden Evan Parker, den amerikanske trompetist Herb Robertson, cellisten Hank Roberts, Paal Nilssen Love, o.a. Se et uddrag fra Huddersfield Contemporary Music Festival med Evan Parker. Læs mere om Mark Solborg.

Christian Skjødt arbejder kompromisløst med udforskningen af tid, rumlige og fysiske aspekter af lydlig æstetik. Hans installationsværker er ofte site specifikke og beskæftiger sig med at forstørre det uhørte og skjulte. I live sammenhæng optræder han med selvbyggede elektroniske aggregater og elektroakustiske instrumenter. Hans værker er blevet opstillet og opført over hele Europa. Bl.a. for nyligt i Budapest Kunsthalle: Vibrant Disturbance III for 200 højtalere på 350 m2 (!). Læs mere om Christian Skjødt.

Axel Dörner har i sit arbejde redefineret trompeten som instrument. Han de sidste 20 år sammen med Rudi Mahal, Alexander von Schlippenbach, Paul Lovens, Evan Parker, Barry Guy o.a. været en helt central og stilskabende del af den Europæiske improvisations-scene. En unik stemme. Læs mere om Axel Dörner.



Ingar Zach er i sanded en innovative kunstner. hans hovedinstrument er en enorm strortromme, behandlet og prepareret på 1000 måder. Hans soniske arbejde med bl.a. Jim Denley og Kim Myrh er helt i særklasse. Læs mere om Ingar Zach.

Foto øverst: Uropførelse af Omdrejninger i KoncertKirken i 2014. Foto Hanne Budtz-Jørgensen.