Fransk-japansk fusionskoncerter i Esbjerg og Tarm

Den 24. og 27. januar spiller Esbjerg Ensemble værker af Toru Takemitsu, Ravel og Kaija Saariaho sammen med studerende fra Syddansk Musikkonservatorium.

Af Tobias Linnemann Ewé

Esbjerg Ensemble skriver at de, ”skyder året i gang med noget der skulle passe godt med en elegant nytårsmenu: en portion fine asiatiske østers fulgt af mediterende finsk poesi og toppet med fransk champagne af ædleste mærke.” Japanske Toru Takemitsu og finske Kaija Saariaho er rigtigt nok ikke franske, men begge er blevet associeret med det franske klangideal og skaber en delikat og lydhør musik som vinder genklang hos et mangfoldigt publikum. Til gengæld er aftenens hovedværk af den franske impressionist Ravel netop kendt for at lade sig inspirere af såvel asiatiske harmonier som de mere folkelige europæiske temaer.

Programmet er delvis inspireret af den for mange oplagte delikate forbindelse mellem det franske og det asiatiske, og lader de to poetiske og jævnaldrende personligheder Toru Takemitsu og Isang Yun blande sig i samtalen med den - uden god grund - halvvejs glemte senromantiker Maurice Emmanuel.

Men koncerten er også inspireret af et spørgsmål mange har stillet sig: Hvordan ville det lyde, hvis Debussy havde fuldført sin planlagte cyklus med seks sonater? Esbjerg Ensemble giver to bud fra Kaija Saariaho og Kenneth Cooper, som hver tager Debussys verden i to meget forskellige retninger.



Aftenen afsluttes med et af Ravels mesterværker: Pianotrio i a-mol, som blev uropført for 100 år siden og stadig bærer det vemod i sig, som Ravel må have følt ved at haste sig igennem kompositionen. Han skulle færdiggøre det på kort tid, inden han tog ud som frivillig under 1. verdenskrig.

Et aspiranthold bestående af studerende fra Syddansk Musikkonservatorium vil deltage i dele af dette program. De vil parallelt indstudere nogle af de samme værker og under prøveforløbet vil de modtage coaching fra ensemblets musikere.

PROGRAM
Maurice Emmanuel:
Sonata Op. 11 – fløjte, klarinet, klaver
Toru Takemitsu:
Toward the Sea (1981) for alto flute og guitar. Adaptation fra guitar til marimba af Christian Martinez
Charles Gounod: Uddrag fra Six Melodies Originales for horn og klaver
Nr. 1, Larghetto bien Posé
Nr. 6, Andante ben Marcato – Andante Sostenuto
Kaija Saariaho: Je Sens une Deuxieme Coeur – bratsch, cello, klaver
Maurice Ravel: Klavertrio i a-mol, klaver, violin, cello

Klaver: Tanja Zapolski

Fransk Fusion
Søndag d. 24. januar, kl. 16:00 til 18:00
Vestjysk Gymnasium, Skolegade 15, 6880 Tarm
Medlemmer: 90 kr. / Ikke-medlemmer: 120 kr.

Onsdag d. 27. januar, kl. 19:30
Syddansk Musikkonservatorium Esbjerg, Kirkegade 61, 6700 Esbjerg
150 kr. / alle under 25 år har gratis adgang