Ekkozone giver den nye kompositionsmusik frit løb i Jazzhouse

Jazzhouse har løftet sløret for en hel koncertrække med Ekkozone, der opfører værker af prominente komponister som Steve Reich, George Crumb, Bent Sørensen, Iannis Xenakis, Poul Ruders, David Lang og Luciano Berio.

Af Tobias Linnemann Ewé 

Det exceptionelle ensemble Ekkozone, som har den danske perkussionist Mathias Reumert i spidsen, vakte i 2013 ekstatiske reaktioner hos anmeldere såvel som publikummer med deres opførelse af Steve Reichs “Music for 18 Musicians” på Roskilde festivalen. Den virtuose festivalopførelse af værket, der regnes for at være et af de absolut sværeste at opføre, blev en af det års absolut bedst anmeldte og cementerede Ekkozones ry som spidsen af klassisk avantgarde, minimalisme og crossover. Gruppen udgav sin første cd på Dacapo med nye værker af Karsten Fundal, og følger den op med et bokssæt med musik af Reich i 2016.

Steve Reich var også på programmet, da Ekkozone indtog Jazzhouse i efteråret 2014. Her blev der også lejlighed til at opleve gruppens smukke favntag med bl.a. Bryars og Ligeti. Og atter var anmelderne begejstrede. Information skrev således: "At være i stue med det danske orkester Ekkozone og deres legesyge og rytmisk inciterende væsen er en gave, som bør skattes højt", mens Weekendavisen skrev: "Resultatet blev fuldstændig magisk…. anfægtende og furunderligt."

I kølvandet på sidst års succeser i Jazzhouse og på Roskilde festivalen inviterer Jazzhouse nu indenfor til en række efterårskoncerter med Ekkozone ensemble. Her vil gruppen fordybe sig i den moderne kompositionsmusiks mangfoldige aspekter gennem en håndfuld særligt sammensatte programmer, der byder på nogle af de bedste internationale og danske komponister.

En mester i repetition

Første aften ærer Ekkozone atter Steve Reich ved at opføre værket “Drumming” og derefter “Music for Mallet Instruments, Voices, and Organ”. Reich er en amerikansk kontemporær komponist, minimalisme-pioner og båndloops banebryder. Reich er en mester i repetition, men også hans eksperimenter med tolvtone-teknik og kanonopbygning har influeret og inspireret moderne komponister. Selv blev Steve Reich bl.a. inspireret af samtids-minimalisten Terry Riley, som ofte kombinerede simple musikalske mønstre for at skabe tidsforskudte, men sammenhængende faser, hvilket giver resonans i Reichs kendte båndcollager.

“Drumming” (1970-71) er blevet kaldt et af minimalismens første mesterværker, måske fordi det er et glanseksempel på Reichs varemærke, “phasing” eller faseforskydning, hvor to instrumenter udfører det samme repetitive rytmiske mønster unisont, indtil faserne forskydes, og den ene part derefter spiller i en fastlagt takt, alt imens den anden bevæger sig tidsmæssigt længere og længere væk, så stemmerne bringes ud og ind “af fase.” “Drumming” er inspireret af et besøg til Afrika, hvor Reich observerede den lokale musik under Anlo Ewe-samfundets ypperstetrommeslager Gideon Alorwoyie i Ghana.

En force majeure i efterkrigstidens avantgarde

Til koncertrækkens anden aften spiller ensemblet musik af den skelsættende græker, Iannis Xenakis, der dominerer første del af programmet denne aften i Jazzhouse. Xenakis var komponist, musikteoretiker og arkitekt – en force majeure inden for efterkrigstidens avantgarde. Han revolutionerede kompositionskunsten ved at inddrage matematiske modeller i sit virke, og kom på den måde også til at sætte sit umiskendelige aftryk på senere elektronisk musik med eksperimenter med granulatorer og synthesizere. Iannis Xenakis integrerede også arkitekturen i sin musik og designede værker til pre-eksisterende steder eller vendte processen om og skabte nye steder udtænkt til opførelsen af specifikke værker.

Mest af alt er Xenakis kendt for den stoiske styrke og intensitet, der hersker i hans værker. “Eonta” (1964) viser eksempelvis hvor langt, Xenakis succesfuldt kunne strække rammerne for, hvad der er muligt for et orkester at spille; “Okho” (1989) er en pulserende afsøgning af spændingen mellem repetition og irregularitet udført på afrikanske djembés, og “Mists” (1981) er en piano solo med rullende oceanisk energi og bølger af tykke polyfoniske melodier.

Krystalklart værk komponeret til dans

Ekkozones sidste aften fyldes med musik af blandt andre Luciano Berio, den italienske komponist kendt for sit arbejde med eksperimental og elektronisk musik. Et af hans mest indflydelsesrige værker, “Thema (Omaggio a Joyce)” (1958), kaldes endda af nogle for den første elektro-akustiske komposition i den vestlige musikhistorie. I Jazzhouse opføres “Linea” (1974) – et mere delikat værk, og det første fra Berios hånd som specifikt er komponeret til dans. “Linea” er dog krystalklart som istapper og kan derfor også nydes som et purt og skært musikalsk stykke med lange passager, hvor pianisterne - med én hånd - spiller unisont med perkussionisterne.

Programoversigten lyder som følger:

05/09, kl. 21.00
Steve Reich: “Drumming” (1970-71)
Steve Reich: “Music for Mallet Instruments, Voices, and Organ” (1973)
George Crumb: “An Idyll for the Misbegotten (Images III) (1986)
Bent Sørensen: “Silence” (Danmarks-premiere) (2014) 

10/10, kl. 21.00
Iannis Xenakis: “Eonta” (1964)
Iannis Xenakis: “Okho” (1989)
Iannis Xenakis: “Mists” (1981)
Bent Sørensen: “The Birds of Lament” (år ukendt)
Poul Ruders: “Regime” (1984)
Poul Ruders: “Break-Dance” (1984)
- samt andre værker 

26/11, kl. 20.00
David Lang (Bang on a Can): “The So-called Laws of Nature” (2002)
Luciano Berio: “Linea” (1974)
- samt andre værker 

LÆS mere på Jazzhouse’ hjemmeside her
LÆS mere om Ekkozone her