DYGONG holder MusikMesse i Vor Frue Kirke

Komponistkollektivet DYGONG fejrer 10 års jubilæum i år. Det fejres med en festkoncert i Vor Frue Kirke, hvor  DYGONG har kurateret et alsidigt program som en del af G((o))ng Tomorrow.

Af Mie Petri Lind

Det danske komponistkollektiv DYGONG har eksisteret i ti år! Ti år med ny musik, nye koncertformer, kuratering og leg – og det fejres med en helt særlig DYGONG-koncert på G((o))ng Tomorrow.

DYGONG består af de fire komponister Regin Petersen, Christian Winther Christensen, Nicolai Worsaae og Simon Løffler. Gruppen er kendetegnet ved vekselvirkningen mellem det individuelle og det kollektive. Samarbejdet synes at skabe en særlig form for synergi og energi, der både fremhæver den enkelte og betoner kollektivet.


DYGONG opfører Christian Winther Christensens 'Knocking out of heavens door' på Wundergrund 2011. 

Nyfortolkning af de liturgiske led

DYGONG udforsker på en enestående humoristisk, uhøjtidelig selvbevidst og kærlig vis mulighederne for at kuratere koncerter med moderne musik på nye måder. Det kan opleves ved deres koncert i Vor Frue Kirke tirsdag d. 27. oktober, som er opbygget som en MusikMesse, der på en legende, performativ og musikalsk vis nyfortolker de liturgiske led med musik og nye salmer af DYGONG-komponisterne Nicolai Worsaae Rasmussen, Simon Loeffler, Christian Winther Christensen og Regin Petersen samt Jeppe Virenfeldt Ernst, Per Nørgård, Lasse Schwanenflügel Piasecki og Jexper Holmen.

På scenen kan man denne aften opleve Matias Seibæk, slagtøj og guitar; Santiago Gutiérrez Bolio, guitar; Frode Stengaard, orgel; Jørgen Worsaae, performer samt DYGONG-koret bestående af Clara Stengaard Hansen, Svafa Fórhallsdóttir, Nicolai Worsaae, Lasse Schwanenflügel Piasecki og Jexper Holmen.

PROGRAM
Jeppe Ernst: Introitus
Salme 1: Per Nørgård: Som året går
Christian Winther Christensen: Klap lige hesten
Christian Winther Christensen: Knocking out from Heavens Door
Christian Winther Christensen: Danskerloven
Salme 2: Jexper Holmen: Herlighedens Gud
Jørgen Worsaae: Tale om musikken, angsten og livet som helhed
Salme 3: Jeppe Ernst: Du slægt, der som storm i en høst
Christian Winther Christensen: Familiens sorte får
Lasse Schwanenflügel Piasecki: a piece of glass
Salme 4: Christian Winther Christensen: Dig vandrer vi så gerne med
Richard Wagner: Fragment fra Parsifal
Instrumenteret af Christian Winther Christensen
For orgel og publikum, der spiser knækbrød og drikker saftevand
Christian Winther Christensen: Pære,Dansk
Salme 5: Pelle Gudmundsen Holmgreen: Far verden, far vel
Nicolai Worsaae: Schritte

Læs Seismografs interview med DYGONG her

DYGONG
27. oktober kl. 20.00 i Vor Frue Kirke
Læs mere på G((o))ng Tomorrows hjemmeside
Se Facebook-event