Dronning Diamanda hovednavn på Ultima

Diamanda Galás var et hovednavn på Wundergrund sidste år, og den ultrakarismatiske sangerinde står igen på toppen af en ny musik-festival, når hun optræder på ULTIMA i Oslo 13.-14. september.

Torsdag er Galás for første gang på scenen med et symfoniorkester – det norske Kringkastingsorkestret (KORK) – og fredag kan man både opleve hendes filmkunstværk SCHREI 27 og en solokoncert med Diamanda Galás i det stemningsfulde Emanuel Vigelands Mausoleum.

Den norske komponist Jon Øyvind Ness har instrumenteret nogle af Diamanda Galás’ seneste sange for orkester til torsdagens koncert. Galás udtaler selv, at hun ”var i chok, da hun hørte Jon Øivinds orkestrering, der giver en teatralsk iscenesættelse, som tager værket med til et meget mere fængslende sted”. De nye værker, som hun optræder med på torsdag sammen med KORK, handler blandt andet om

Galás’ foruroligende filmkunstværk SCHREI 27, der havde europapremiere i København i april under CPH PIX, bliver beskrevet som et ”ubønhørligt portræt af en krop, som udsættes for tortur, bortgemt i et medicinsk center”. Filmen bliver vist i Oslos Cinemateket fredag kl. 17, og efter denne rystende oplevelse går vejen til Vigelands mausoleum, hvor dronning Diamanda åbenbarer sin majestætiske stemme i en solooptræden.

Læs mere om Diamanda Galás og resten af Ultima-programmet i festivalmagasinet