De nominerede til Nordisk Råds musikpris 2016

De nationale medlemmer af Bedømmelseskomitéen har nomineret 12 værker til Nordisk Råds musikpris 2016. Blandt de nominerede er Hans Abrahamsens Let Me Tell You.

Af Mie Petri Lind

Nordisk Råd har nu offentliggjort de 12 værker, som er nomineret til årets musikpris. Prisen gives hvert andet år til et værk af en nulevende komponist, og hvert andet år går prisen til et større eller mindre ensemble.

Musikprisen for udøvende og skabende tonekunst blev stiftet i 1965 og skulle i begyndelsen uddeles hvert tredje år til en komponist fra et af de nordiske lande. Fra og med 1990 er prisen blevet uddelt hvert år; hvert andet år til en komponist (skabende) og hvert andet år til enkelte musikudøvere eller grupper. De selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland har siden 1997 kunnet foreslå egne kandidater til prisen.

Der er ingen genrebegrænsninger når prisen gives til en komponist, hvilket også afspejler sig i årets nomineringer. Dog skal der være tale om en nulevende komponist. Værket skal leve op til høje kunstneriske krav og betragtes som nyskabende inden for sin genre.

Let Me Tell You fortsætter hædersgangen

Fra Danmark er Hans Abrahamsens prisbelønnede værk Let Me Tell You samt Øjeblikkets Mester af Sebastian nomineret.

I begrundelsen for nomineringen af Abrahamsens værk skriver Nordisk Råds jury at:
"Hans Abrahamsen har med sin seneste komposition, Let Me Tell You, taget skridtet ind på et helt nyt territorium. Abrahamsen har hidtil skrevet meget få værker for sangstemmer, og derfor bevæger han sig med denne omfattende sangcyklus ud i uudforsket land. Sangdelen passer utroligt godt til Barbara Hannigans stemme, som stykket tydeligvis er dedikeret til. Hendes håndtering af de ofte usædvanlige krav, som værket stiller, virker imponerende idiomatisk, og det virker, som hun selv har sagt, som om det er skrevet med hende in mente. Orkestrets akkompagnement er en virtuos opvisning i, hvad et moderne symfoniorkester kan præstere.
Under Berliner Philharmonikernes opførelse kunne man nyde den utrolige klarhed og nærmest spartanske skrøbelighed i den intelligente håndtering af de tynde teksturer og små detaljer, som giver værket sit endegyldige udtryk, og i brugen af mikrointervaller, som forlener værket med en unik karakter. Teksterne af Paul Griffiths, en fantaseren over Hamlets Ofelia, skaber de perfekte rammer for Hans' og Barbara Hannigans fortolkningsevner."

Foruden Abrahamsens værk, er også sangskriveren og komponisten Sebastian alias Knud Christensen nomineret for værket Øjeblikkets Mester fra 2011. Sebastian har aldrig været nomineret til Nordisk Råds Musikpris, selvom han af mange betragtes som en af sin generations største kompositoriske talenter. Det rådes der nu bod på og  juryen hylder dermed en usædvanligt lang og konsistent karriere, der på ingen måde lader til at være på vej mod sin afslutning.

Nye værker fra hele norden

Blandt de øvrige nominerede værker er Mana, som er finske Sebastian Fagerlunds koncert for fagot og orkester. Værket er skrevet til fagotvirtuosen Bram van Sambeek, og titlen hentyder til primitive og overnaturlige kræfter. Koncerten forløber som et gådefuldt ritual, og Fagerlunds intense og kommunikative idiom kombineret med hans fremragende sans for drama og orkestrering fører lytteren ud på en shamanistisk opdagelsesrejse hinsides tid og rum.

Årets færøske nominerede er Leipzig af ORKA, som har ændret markant på musikopfattelsen på Færøerne. Allerede ved starten tilbage i 2005 viste ORKA, at de havde vilje, mod og evner til at skabe et helt nyt og anderledes musikkoncept helt fra bunden. Dette første projekt blev komponeret for og spillet med nykonstruerede instrumenter, bygget af alt fra lysarmarmaturer og hegnspæle til parabolantenner og luftkompressorer. I dag turnerer ORKA over store dele af verden og inkluderer nu et elektronisk udtryk samt innovative lydinstallationer og instrumenter bygget i fjerne dele af verdenen.

Også MagnusMaria - en opera skrevet af islandske Karólína Eiríksdóttir (f. 1951) til Katarina Gäddnäs’ libretto – er nomineret. Operaen fortæller den sande historie om 1700-tallets Maria Johansdotter/Magnus Johansson og handler om menneskerettigheder – mere specifikt retten til at vælge sit eget køn og sin egen profession. Emnet er stærkt forankret og vækker genklang i nutiden, og Eiríksdóttirs energiske musikalske sprog fortæller denne vigtige og stærke historie på en yderst udtryksfuld måde.

Fra Norge er Willibald Motor Landscape af Øyvind Torvund og Cardinem af Ragnhild Berstad nomineret.
Willibald Motor Landscape
skaber overraskende sammenhænge mellem lyden af computerspil og folkemusik, motorvejsstøj og buestrøg, bilradioer og barokmusik. Ved at nærme sig det kunstige og det naturlige, det gamle og det nye, klassiske instrumenter og hverdagslyde med samme overskud, omsorg og præcision nedbryder komponisten de udtjente modsætninger mellem det eksperimentelle og det tilgængelige.

Cardinem betyder vendepunkt og er skrevet til projektet Scelsi Revisited. Ragnhild Berstad var en af otte komponister, som ensemblet Klangforum Wien inviterede til at skrive nye værker med udgangspunkt i hidtil ukendte lydindspilninger foretaget af komponisten Giacinto Scelsi (1905-1988), som improviserer på instrumentet ondiola, en tidlig synthesizer.

De to nominerede fra Sverige er ...de Blanche et Marie... - Symphony No. 3 af Mats Larsson Gothe og Songs my mother taught me af Ida Lundén.
Mats Larsson Gothe har i sin tredje symfoni skabt et enestående værk, hvor harmonikken hele tiden går i en retning, som fører os videre til forskellige rum og sindsstemninger.
Ida Lundén er en af vor tids mest nyskabende og interessante svenske komponister. En komponist af sin tid, som med både humor og alvor skaber sine helt egne lyduniverser, der rummer alt fra kontrabasser til plastaffald på en strand. Med let og sikker hånd, en udpræget sans for form og stor teknisk kompetence bevæger hun sig frit fra den mest enkle vise til de mest komplekse musikalske udtryk.

Se hele listen af nominerede her.