Ansøgningsfrister i 2011 til Nordisk Kulturfond

Nordisk Kulturfond støtter kultursamarbejde mellem de nordiske lande. Fondens ansøgningsfrister i år er 1. februar, 1. marts, 1. april, 1. september og 1. oktober. Husk muligheden for at søge tilskud til forprojekter til Årets Nordiske Kulturfestival for Børn og Unge 2013-2014. Ansøgningsfristen hertil er 1. marts 2011.

For ansøgninger til og med 100 000 danske kroner er der fem ansøgningsfrister i 2011:

Den 1. februar, 1. marts, 1. april, 1. september og 1. oktober

For ansøgninger højere end 100 000 danske kroner er der to ansøgningsfrister i 2011:

Den 1. februar og 1. september.

Minimum tre nordiske lande skal medvirke som deltagere, arrangører eller som tema. Nordisk Kulturfond ser frem til at modtage din ansøgning via www.nordiskkulturfond.org