AFGANG 2015: MADS EMIL NIELSEN

Den elektroniske komponist og musiker Mads Emil Nielsen tager afgang fra Rytmisk Musikkonservatorium med en koncert torsdag d. 28 maj.

Af Jan Høgh Stricker

Han har gennem de senere år fokuseret på sit soloprojekt, med stor inspiration fra den ældre elektroakustiske musik og nyere - især tyske - loop-baserede elektroniske projekter. Mads Emil Nielsen arbejder ud fra en fascination af mødet mellem det støvede og analoge, samt det mere digitale i form af samplinger og manipulationer. 

Koncerten er en solo-koncert i to dele; Først et kort uddrag af projektetFRAMEWORK med grafiske partiturer og musik, efterfulgt af et længere forløb med udgangspunkt i soloudgivelsenPM016 og indspilninger fra EMS (Elektronmusikstudion) i Stockholm (læs en tidligere artikel fra SNYK om EMS her).

Koncerten finder sted kl. 20:00 i lokale 118, Rytmisk Musikkonservatorium, Leo Mathisens Vej 1, 1437 København K.