Samtidskunstskolen SKARN – er et tværkunstnerisk samarbejde mellem Den Frie Udstillingsbygning, Dansehallerne, Fotografisk Center, Poesiens Hus og Billedskolen i Tvillingehallen og Snyk.

Skolen, der har lokaler i Kunstnernes Hus, Den Frie Udstillingsbygning i København, er på den måde et fælles initiativ, der skal give børn og unge mulighed for at gå til samtidskunst, ligesom man går til fodbold, klaver eller traditionel billedskoleundervisning.

SKARN adskiller sig fra andre gode tilbud, der findes på landets billedskoler ved at holde fokus på samtidens kunst og de dertilhørende medier og praksisformer. 

På de allerede eksisterende billedskoler arbejdes der hovedsageligt i de mere traditionelle medier: maleri, skulptur, tegning – kort sagt meget objektfokuseret kunst. Derfor er der behov for en kunstskole, hvor børn og unge får mulighed for at udtrykke sig gennem og eksperimentere med nyere medier og materialer – herunder lyd. 

SKARN ledes af billedkunstner Jette Ellgaard, der i kraft af egen kunstneriske praksis har et indgående kendskab til både foto, video, lyd, performance og kreativ skrivning. Udover Jette Ellgaard er der tilknyttet flere stærke kunstnere fra den dansk samtidskunstscene, som vil undervise eleverne.

 

Tilmed dit barn allerede nu

Fra august 2020 udbydes følgende hold:

SKARN for 10-12 årige:

Mandag kl. 16.00-18.00
Holdstart 17.08.2020
14 undervisningsgange
14 pladser
Pris 1860 kr.

SKARN for 12-14 årige:
Mandag kl. 18.00-20.00
Holdstart 17.08.2020
14 undervisningsgange
14 pladser
Pris 1860 kr.

 

Yderligere information og tilmelding rettes til Jette på skarn@denfrie.dk

Læs mere om SKARN her