Vidnesbyrd om uhensigtsmæssige omgangsformer og arbejdskulturer præget af strukturel magtmisbrug, er dukket op flere steder fra mange dele af kulturbranchen. Der er brug for handling, hvis kunst- og kulturbranchen skal være en tryg og inkluderende branche i. 

Derfor har Snyk initieret projektet Kunst og Kultur i balance, hvis første aktivitet er et uddannelsesforløb, der tager afsæt i adfærds- og kulturændringer. 

Målet er er skabe en sikkert, tryg og inkluderende kulturbranche med lige muligheder for alle.   

Interessen for initiativet har været overvældende; forløbet har 177 deltagere som repræsenterer 98 organisationer og foreninger fra hele kunst- og kulturbranchen. 

 

Positiv adfærdsforandring

Målet for uddannelsesforløbet er at skabe positiv adfærdsforandring, idéudvikling og kompetenceudvidelser på tværs af både kunstarter og -brancher. 

Uddannelsesforløbet har således fem overordnede fokusområder:

  • At skabe viden og indsigter blandt alle der arbejder i kunst- og kulturbranchen
  • At skabe reelle forandringer i adfærd, kultur og systemer
  • At facilitere læring gennem praktiske metoder og eksperimenter i det daglige arbejde
  • At indsamle læring og erfaringer på tværs – bruge det der virker og ændre det, der ikke virker 
  • At samskabe en fælles branche-ressource med praktiske tiltag, redskaber og metoder

Alle 6 uddannelsesmoduler har fokus på vores hverdagshandlinger og tankemønstre – den måde hvorpå vi hver eneste dag tager beslutninger, faciliterer møder, idé-genererer, rekrutterer, uddeler ansvar, laver forfremmelser, vores omgangstone, hvordan man reagerer og handler når magtmisbrug og sexisme finder sted m.m. Derudover dykker vi ned i temaer som magtpositioner, gatekeeperfunkioner og hierarkier. 

Uddannelsesforløbet udvikles og afholdes i samarbejde med den internationalt anerkendte antropolog og adfærdsdesigner Tinna C. Nielsen og hendes organisationer Move the Elephant for Inclusiveness og Inclusion Nudges, samt af jurist og forsker i ligestilling Lynn Roseberry og hendes virksomhed On the Agenda.

Læs mere om uddannelsesforløbet her 

 

28 kunst- og kulturorganisationer løfter i flok

Kunst og kultur i balance er et projekt, som løftes med fælles kraft og fælles vilje til forandring.

Format og indhold er udviklet i samarbejde med en styregryppe bestående af Dansk Komponistforening, JazzDanmark, Roskilde Festival, ROSA og Tempi. 

Dertil har i alt 28 øvrige kunst- og kulturorganisationer tilsluttet sig initiativets partnerkreds og uddannelsesforløb. 

Hver partner har haft mulighed for at invitere øvrige deltagere fra egne netværk med til forløbet. Således er knap 100 forskellige organisationer, foreninger, aktører og netværk fra kunstområder som musik, film, teater, museer, billedkunst, skuespil, litteratur, kunsthåndværk m.fl. repræsenteret via deltagelse i uddannelsesforløbet. 

Partnerkrdsen udgøres af følgende: 
Snyk, Roskilde Festival,  Billedkunstnernes Forbund, Copenhagen Jazz Festival, Dansehallerne, Dansk Artist Forbund, Danske Filminstruktører, Dansk Forfatterforening, Dansk Komponistforening, Dansk Kunstnerråd, Dansk Live, Dansk Musiker Forbund, DPA – Danske Populær Autorer, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Teater, DEOO – Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner, Det Danske Filminstitut, DJBFA, DUP, JazzDanmark, Koda Kultur, Levende Musik i Skolen, Fonden Voxhall, Musikforlæggerne, ODM – Organisationen Danske Museer, Producentforeningen, Producentforeningen, Promus, ROSA, og Tempi.

 

 

Læs mere om Kunst og kultur i balances organisering her

Læs mere om Kunst og kultur i balance her