Arrangementet sætter fokus på netværk mellem danske ensembler der er nyligt opstartet og/eller under udvikling. Som deltager får du lejlighed for, at blive introduceret til Københavns (nye) Musikhus, møde Snyk - genreorganisationen for Ny Kompositionsmusik, Klassisk musik og lydkunst, møde ligesindede ensembleledere og opleve to spændende koncerter. 

Arrangementet er gratis* og tilmeldingen er åben for alle danske ensembleledere (eller ensemblerepræsentanter) der arbejder med Klassisk- eller Ny kompositionsmusik.

Tilmeld dig arrangementet ved at skrive til laura@snyk.dk – men vent ikke for længe, da der er stærkt begrænsede pladser! Maks 1 plads pr. ensemble.

Dagsprogram 11/6 2021 - Musikhuset København

14.00-15.00 Netværksarrangement for ensembler
17.00 Koncert med Brit-Tone Müllertz og Kristoffer Hyldig
18.30 Let (coronasikret) middag i nabolaget
20.00 Koncert med Musica Ficta

Arrangementet finder sted:
Musikhuset København
Vesterbrogade 59
1620 København V

* Det er gratis at deltage: Netværksarrangement, koncertbilletter og middag dækkes af Snyk og Københavns Musikhus. Bor du udenfor København kan Snyk dække nationale rejseudgifter samt 1 hotelovernatning. Deltagelse kræver coronapas.

Kontakt laura@snyk.dk for yderligere info.