Selvom festivalen, ANSLAG, grundet corona-restriktionerne er blevet udskudt til juni, skal vi ikke snydes for en magisk aften i musikkens tegn. Musikhuset København præsenterer nemlig koncerten 'ANSLAG - begyndelsen på et musikeventyr' og byder på en indbydende, nærværende og intens digital version, der skal ses som startskuddet på en række spændende og nye projekter for den klassiske scene. 

Med det historiske palæ som ramme, har Musikhuset København en vision om at skabe et unikt samlingspunkt i København for klassisk akustisk musik på tværs af grænser. ANSLAG kan opleves live på Musikhuset Københavns digitale platforme og i radioen, når husets ambitioner for første gang præsenteres for offentligheden nu på fredag.

Følg med online, når aftenens vært, skuespiller og operasanger Joachim Knop, guider dig gennem programmet i selskab med de tre danske ensembler: Den Danske Strygerkvartet, Halvcirkel og Mames Babegenush. Udover forrygende koncertoplevelser, byder aftenen desuden på spændende interviews, kommentarer og film. 

Praktisk:

Tid: 
Fredag den 19. februar, 2021 - kl. 19:15 

Sted: 
ONLINE 

Yderligere info om Musikhuset København: